Pædagogik

Vores pædagogiske fundament

På Østergaard arbejder vi ud fra en helhedsorienteret forståelse af det enkelte menneske. Vores pædagogiske praksis bygger på fire grundlæggende tilgange: narrativ, systemisk, anerkendende og neuropædagogisk tilgang. Tilsammen danner de rammen for vores faglige arbejde og vores måde at møde mennesker på.

Vi arbejder målrettet med at skabe udvikling, trivsel og mening i den enkeltes liv gennem en relationel og respektfuld praksis, hvor mennesket altid ses i sin kontekst.

Narrativ tilgang

Vi ser den unge som en del af forskellige relationer og fællesskaber. Derfor søger vi at forstå den unges perspektiv, erfaringer og livshistorie frem for alene at fokusere på adfærd og udfordringer. Gennem dialog og refleksion arbejder vi med at skabe nye handlemuligheder og positive fortællinger om den unges liv og fremtid.

I praksis betyder det, at vi:

• arbejder med at skabe positive fortællinger om den unges liv og muligheder.
• adskiller personen fra problemet.
• har fokus på ressourcer, værdier og handlemuligheder.
• ser udvikling som noget, der sker i samspil med andre mennesker.
• er nysgerrige på relationer, kommunikation og de sammenhænge, den unge indgår i.

 
Systemisk tilgang

Vi ønsker at have en helhedsorienteret forståelse af vores unges situation og udviklingsmuligheder for netop at se det hele menneske. Vi forstår adfærd og udvikling i samspil med de sociale systemer, de indgår i. Fokus er på relationer, kommunikation og gensidig påvirkning mellem individ og omgivelser.

Den systemiske tilgang betyder for os, at vi ser den enkelte som en del af større sammenhænge og relationelle systemer. Inspireret af Jørgen Riber arbejder vi med en nysgerrig og undersøgende tilgang til relationer, kommunikation og mønstre.

I praksis betyder det, at vi:

• har fokus på samspillet mellem individ og omgivelser.
• arbejder med cirkulær forståelse fremfor lineære forklaringer.
• er opmærksomme på, hvordan vores egen tilgang påvirker relationen.

Anerkendende tilgang

Vi møder børn og unge med respekt, nysgerrighed og tro på deres ressourcer og udviklingsmuligheder. Anerkendelse handler for os om at skabe trygge relationer, hvor den unge oplever sig set, hørt og taget alvorligt.

Vi arbejder anerkendende ved at:

• tage udgangspunkt i det, der virker og giver mening.
• fokusere på styrker, ressourcer og potentialer.
• skabe trygge og ligeværdige relationer.
• møde den unge med respekt, tydelighed og omsorg.
• understøtte den unges selvværd, selvtillid og personlige udvikling.

Neuropædagogik

Den neuropædagogiske tilgang hjælper os med at forstå sammenhængen mellem hjernens udvikling, følelser, adfærd og læring. Denne viden anvender vi til at skabe trygge og forudsigelige rammer samt tilpasse vores støtte til den enkelte unges behov og forudsætninger.

Vi anvender blandt andet neuropædagogikken til at:

• tilpasse vores indsats til den unges forudsætninger.
• skabe struktur, forudsigelighed og tryghed.
• understøtte følelsesmæssig regulering og læring.
• forebygge overbelastning og mistrivsel.
• forstå adfærd som meningsfuld kommunikation frem for noget, der skal sanktioneres.

LUP-modellen og det hele menneske

Med inspiration fra Peter Thybos tænkning om det hele menneske arbejder vi ud fra et salutogent menneskesyn, hvor fokus er på det, der skaber trivsel, mening og udvikling. Vi ser det hele menneske og understøtter den unges ressourcer, deltagelse og mulighed for at mestre eget liv.

Desuden arbejder vi med Thybos LUP-model, der har afsæt i 8 livsudfoldende perspektiver:

• Biologisk perspektiv
• Psykologisk perspektiv
• Socialt perspektiv
• Eksistentielt perspektiv
• Miljømæssigt perspektiv
• Kulturelt perspektiv
• Samfundsmæssigt perspektiv
• Livssituation og det livshistoriske perspektiv

LUP-modellen understøtter vores arbejde med at skabe udvikling gennem læring, relationer og positive erfaringer. Modellen hjælper os med at identificere den unges ressourcer, udfordringer, udviklingsmuligheder og mål, så indsatsen bliver meningsfuld, overskuelig og tilpasset den enkelte.

Det Dobbelte KRAM

Thybo har ligeledes inspireret os til at inddrage Det Dobbelte KRAM i vores arbejde med at skabe balance mellem mental og fysisk sundhed. KRAM-faktorerne omfatter:

• Kost
• Rygning
• Alkohol
• Motion

Det dobbelte KRAM udvider perspektivet med fokus på:

• Kompetencer
• Relationer
• Accept
• Mestring

Ved at arbejde med både de fysiske og psykiske sundhedsfaktorer understøtter vi den unges trivsel, robusthed og mulighed for at skabe et meningsfuldt liv.