Botræning og efterværn
Botræning og efterværn
På Østergaard arbejder vi målrettet med at forberede den unge på et selvstændigt voksenliv. Vores Botrænings- og efterværnstilbud tager udgangspunkt i den enkelte unges behov, ressourcer og udviklingsmål med det formål at styrke evnen til at mestre et liv i egen bolig.
Vi tilbyder individuel støtte og vejledning inden for blandt andet uddannelse, beskæftigelse, økonomi, praktiske færdigheder og personlige relationer. Målet er, at den unge opnår størst mulig selvstændighed i trygge og kendte rammer.
Individuel støtte
Vi ved, at overgangen til voksenlivet kan være udfordrende. Derfor tilpasses støtten den enkelte unge og tager udgangspunkt i den unges udviklingsplan. På den måde sikrer vi kontinuitet og mulighed for at arbejde videre med kendte voksne og relationer.
Træning til et selvstændigt liv
Botræningen giver den unge mulighed for at udvikle færdigheder, der er nødvendige i hverdagen. Der arbejdes blandt andet med økonomi, indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask og planlægning af daglige opgaver i et miljø, der minder om det at bo i egen bolig.
Intern botræning
Østergaard råder over en intern botræning med plads til tre unge. Afdelingen er beliggende i en separat bygning på matriklen og indeholder eget køkken, bad og fællesarealer.
For at blive en del af den interne botræning forventes det, at den unge:
- Er i uddannelse, beskæftigelse eller anden meningsfuld aktivitet.
- Er motiveret for fortsat personlig udvikling.
- Deltager aktivt i de praktiske og huslige opgaver i det omfang, det er muligt.
Botræningen skaber trygge rammer for at øve selvstændighed og tage ansvar i eget liv med støtte fra kendte voksne.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne
Kunne du tænke dig at høre mere om vores opholdssted for børn og unge? Så er du meget velkommen til at kontakte os.